Modul 10 – Multiple Choice Quiz

1. Hjertet er opbygget som

2. Hjerteklapperne har til opgave at

3. Hjertet indeholder i alt

4. Hjertets indre er opdelt i

5. Det funktionelle blod i hjertet har følgende vej

6. De tre lag i hjertevæggen benævnes indefra

7. Epitheltypen, der beklæder hele blodkredsløbet

8. Hjertets nutritive blodforsyning varetages af

9. Hjertets sæk

10. Det er karakteristisk for myokardiet at

11. Klappen mellem venstre forkammer og hjertekammer kaldes

12. Den overordnede i hjertets ledningssystem hedder

13. Skæres den parasympatiske nerveforsyning til hjertet over

14. AV-knuden har til opgave at

15. Når hjertets minutvolumen skal beregnes gøres dette

16. Det systoliske tryk er et mål for

17. Hjertets minutvolumen i hvile er ca.

18. En normal hjertefrekvens i hvile er ca.

19. Hjertets slagvolumen i hvile er ca.

20. Minutvolumen hos en veltrænet person ved meget hårdt fysisk arbejde er ca.

21. Jo mere hjertet fyldes under diastolen

22. Det vasomotoriske center påvirker hjertet til at pumpe kraftigere

23. Et typisk blodtryk i det lille kredsløb er ca.

24. Et typisk blodtryk i det store kredsløb

25. Det vasomotoriske center kan øge blodtrykket på to måder ved

26. De blodkar, der har størst betydning i blodtryksregulationen er

27. Hjertets minutvolumen kan hæves ved hjælp af

28. Det er karakteristisk for store, centrale arterier, fx aorta at

29. På grund af venernes evne til at virke som bloddepot

30. En venole er

31. Veneklapperne i de store vener har til opgave

32. Epithelet, der beklæder indersiden af hjerte og blodkar, hedder

33. Laget af glat muskulatur i vores blodkar styres af

34. Langs vener, arterier og arterioler forløber typisk

35. Blodkarrene kan dilateres (åbnes) af følgende stoffer

36. Trykket i venesystemet ligger omkring

37. Når et organ har dobbelt blodforsyning kan denne opdeles i

38. Portåresystemet er specielt derved

39. Det vasomotoriske center er beliggende i

40. Det vasomotoriske center påvirkes direkte af

41. Om det vasomotoriske center gælder det, at det

42. Det vasomotoriske center modtager oplysninger fra perifere sanselegemer, placeret

43. Sanselegemerne, der samarbejder med det vasomotoriske center

44. Med til blodets funktioner hører

45. Med til blodets funktioner hører

46. Med til blodets funktioner hører

47. Med til blodets funktioner hører

48. Blodserum kan defineres som

49. De tre hovedgrupper af blodlegemer kaldes

50. Med til blodets tørstoffer hører

51. De tre hovedgrupper af plasmaproteiner kaldes

52. Plasmaproteinerne produceres blandt andet i

53. Visse plasmaproteiner fungerer som

54. Produktionen af erythrocytter finder sted i

55. Den gennemsnitlige levetid for en erythrocyt er

56. Produktionen af erythrocytter styres af

57. Nedbrydningen af udslidte erythrocytter finder sted i

58. Formen og størrelsen af en erythrocyt er

59. I en mikroliter blod findes ca.

60. Den modne erythrocyt er karakteriseret ved

61. Følgende mineraler og vitaminer er særlig vigtige for erythropoiesesn (erythrocytdannelsen)

62. Erythrocytternes funktion kan beskrives som

63. Thrombocytterne er karakteriseret ved

64. Når thrombocytterne opstarter blodets størkning frigør de blandt andet

65. I én mikroliter blod findes

66. Under blodets størkningsproces (koagulation)